Der går meget snak om kryptering og alt muligt andet, men det er de færreste, der rent faktisk anvender det, når de skal kommunikere på internettet. Denne her guide kommer ind på, hvordan du kan kryptere dine beskeder, du sender til andre. Vi kommer ind på emails og mange andre ting.
SSL
I dag anvender de fleste hjemmesider SSL (faktisk TLS), og dette vil sige, at forbindelsen mellem dig og serveren er krypteret. Man kan derfor som udgangspunkt ikke læse kommunikationen mellem dig og serveren, selv hvis man er på samme netværk. Problemet opstår dog bare, når serveren ikke krypterer, hvad der er gemt på den. Dette vil altså sige, at myndigheder og andre aktører kan læse dine beskeder, hvis de skulle have lyst til det (og får lov til det af den hjemmeside eller service, du anvender).
Kryptering af email
Kryptering af email er ikke noget, der sker som standard. Man siger, at email ikke er sikkert, hvorfor man ikke skal sende personlige oplysninger over email. Dette stopper dog de færreste, og mange virksomheder beder fortsat om personlige oplysninger igennem denne kanal. Man kan gøre det, at man anvender noget der hedder PGP. Her skal man installere et addon i sin email klient, og så skal man generere en privat og offentlig nøgle, som man anvender til dekryptering og kryptering af emails. Dette kræver dog, at modtageren også er “med på den”, ellers vil de ikke kunne læse dine emails og heller ikke sende dig krypterede emails.
Kryptering af chatbeskeder
Nu er det ikke fordi Facebook Messenger direkte er usikkert, men det er ikke sikkert nok i den forstand, at dine beskeder kan læses af andre (hvis der er hjemmel). Man behøver ikke gøre noget ulovligt for at ønske at ens beskeder er krypterede, hvorfor man bør anvende alternative tjenester. Disse tjenester kunne være Signal, Wickr, Telegram eller lignende. Der er rigtig mange af dem, fordi flere og flere har ønsket om at kunne sende krypterede beskeder.
Denne artikel er udgivet i samarbejde med Neap.dk, som er en dansk blog om teknologi, blockchain og relaterede mener.