Mange unge mennesker skal snart til at finde ud af, om de vil på en højskole. Og der kan være rigtig mange gode grunde til at svare ja til spørgsmålet, fordi højskolen giver fantastiske oplevelser. Uanset hvilken type højskole, der bliver valgt, så er det altid fælles for dem, at der er unikke oplevelser og et fremragende fællesskab i vente. Højskolen er jo ikke bare et sted for folk, der vil ud at møde nye bekendtskaber, det er også et samlingspunkt for mennesker, der har de samme interesser. En af de interesser kunne være outdoor livet! Og hvilket sted kunne være bedre at dyrke det, end på en outdoor højskole.
Livet skal leves frit!
På en outdoor højskole er der masser af plads til at lære om naturen og prøve kræfter med sig selv i det fri. En højskole har givetvis en række læringsmål, som den skal indfri, men med det store fokus på outdoor livet, kommer der til at være megen tid tilbragt i det fri – der hvor livet skal leves.
Som elev på en outdoor højskole er du ikke bare i færd med at komme tættere på naturen, men også dig selv. Det skyldes, at mennesker trives i naturen, hvor det blandt andet er påvist, at vores puls falder i naturens omgivelser.
Så forestil dig bare, hvor lækkert et semester det kan blive, og hvor mange uforglemmelige oplevelser du kan få, når du forlader det traditionelle undervisningslokale og i stedet sejler i kano, rappeller ned af en silo, bygger en bivuak for at sove under klar stjernehimmel, trekker i skøn natur eller løber orienteringsløb med fødderne plantet mod den dejlige skovbund.
Outdoor livet lærer dig desuden ikke kun om forholdet mellem dig og naturen, men lærer dig også om forholdet mellem dig og en masse andre mennesker, som er en del af din klasse. Sammen vil i overskride grænser, udvikle jer, lære at begå jer alene og lære at udvise så meget støtte, at det kan gøre en fantastisk forskel for et andet menneske. Så hvad venter du på? Kom tættere på dig selv og naturen! Tilmeld dig en outdoor højskole.