Det skal du overveje før du får et kæledyr

Der kan være mange årsager til at anskaffe sig et kæledyr. Nogle søger en hyggelig ven, andre har brug for ekstra beskyttelse i hjemmet, og så er der endda nogle, der bare har brug for en god undskyldning for at komme ud og gå noget mere. 

Især hunde og katte er populære kæledyr i Danmark, og du vil derfor have nemt ved at anskaffe dig en ny, behåret ven. Du skal dog på forhånd gøre dig nogle overvejelser, da det er en stor beslutning, der i høj grad vil påvirke din dagligdag.

Vælg et kæledyr ud fra dine behov

Du bør altid være ærlig over for dig dig selv og tænke over, hvorfor du ønsker dig et kæledyr. Er det fordi, du savner én at hygge med? Er det fordi, du vil på jagt? Skal du kunne skræmme potentielle indbrudstyve væk? Eller har du brug for lidt ekstra underholdning til børnene?

Når du har erkendt med dig selv, hvorfor du ønsker et kæledyr, kan du nemmere overveje, hvilke behov du skal have dækket. Kæledyr kommer i mange forskellige størrelser, pelstyper og personligheder, og det er vigtigt at have in mente, når du skal ud for at se på et nyt kæledyr.

Hvis du gerne vil have en stor hund, kan du overveje en labrador eller en golden retriever, og hvis du gerne vil have en lille hund, kan du overveje en cotondetulear eller måske en chihuahua. En golden retriever kan være en fantastisk hund at anskaffe, hvis du har en familie, og en cotondetulear er en god idé, hvis du bor i en lejlighed eller et mindre hus og ikke har så meget plads.

En hund eller en kat?

Det kan også være, du hellere vil have en kat, der er lidt mere selvstændig og passer sig selv i langt højere grad end en hund. Dog skal du huske at spørge dig selv: hvor længe er en kat drægtig? Katte er nemlig kun drægtige i omkring to måneder, og derfor kan du pludselig få dig en overraskelse i form af en masse små killinger. Det kan vær en hyggelig, men også en voldsom overraskelse, da katte får omkring fire killinger ad gangen.

En kat kan være en god idé, hvis du ikke har tid til at være meget hjemme, eller hvis du ikke kan overskue at tage dig af en lille, klistrende hund, der altid skal have opmærksomhed. Katte skal naturligvis også have meget opmærksomhed, men de er en del mindre krævende end langt de fleste hunde.